Liverpool kunne takket være en 1-0-sejr over Blackburn onsdag aften booke billetterne til dette års semifinale i den engelske FA Cup.
Det resultat kommer bare få dage efter, at Liverpool led et smertefuldt 4-1-nederlag til Arsenal i den engelske Premier League, og hvis man spørger Liverpools manager, Brendan Rodgers, så er det et internt holdmøde, som blev afholdt i søndags, som har fået holdet tilbage på sejrssporet.
- Der ble sagt og skrevet meget om det møde. Men jeg er en manager, som snakker åbent til spillerne. En del af min trænerfilosofi går ud på at kigge tilbage og reflektere over vores præstationer, siger Brendan Rodgers til Sky Sports.
- Det er noget, vi har gjort hele året - også når vi vandt kampe. For det gav os mulighed for at bevæge os i den rigtige retning, når vi satte os ned og fokuserede på, hvad vi stadig kunne forbedre. Men fordi, vi havde tabt et par kampe, så bev der pluselig sagt og skrevet en masse om det møde. Men selve mødet var et enormt vigtigt aspekt i forhold til den måde, vi gerne vil arbejde med tingene på. Hvis ikke man reflekterer over sine præstationer, hvordan skal man så kunne forbedre dem? siger Brendan Rodgers, som slår fast, at resultatet i FA Cup'en ikke handler om at redde sæsonen i Liverpool, som i øjeblikket befinder sig udenfor top-fire i den engelske Premier League.
- Denne turnering har ikke fungeret som en turnering, der skulle redde vores sæson. Vi vil kæmpe med i toppen, og vi vil slutte sæsonen med et trofæ. Det har sværet et klart mål gennem hele sæsonen, siger Brendan Rodgers.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.