Ikke meget tydede på, at Liverpool skulle få en god sæson, hvis man tager den første halvdel af sæsonen i betragtning. Men Brendan Rodgers' tropper har i den grad fundet formen, hvilket har resulteret i syv sejre i de seneste otte kampe i Premier League.
Samtdig står Merseyside-klubben med gode kort på hånden i forhold til at avancere til FA Cup-semifinalen. Søndag venter således Championship-mandskabet fra Blackburn hjemme på Anfield Road, og det ligner på forhånd en ganske sikker Liverpool-sejr.
Dermed lever Liverpool i den grad stadig i begge turneringer, og Rodgers håber da også, at han både når at løfte et trofæ og sikre sig adgang til Champions League.
- Det første år handlede om at integrere. Det andet år var målet at komme i Champions League. Til denne sæson følte jeg, at vi havde bredden til at konkurrere om trofæer. Hvis vi kan vinde et trofæ og samtidig ende i top fire, vil det være en succes for os i denne sæson, siger Rodgers ifølge fifa.com.
Liverpool indtager i øjeblikken femtepladsen, men med kun to point op til Manchester United på den fjerdeplads, der udløser kvalifikation til Champions League.