Rodgers: Vi gjorde det fantastisk
Foto: Ben Queensborough / Polfoto
Premier League

Rodgers: Vi gjorde det fantastisk

Liverpool manager, Brendan Rodgers, er meget tilfrreds med Liverpools indsats i lørdagens opgør mod Everton, som endte 0-0.

Derbyet mellem Liverpool og Everton, endte lørdag målløst. Men det ene point var det, hvad Liverpool som minimum gjorde sig fortjent til, hvis man spørger Liverpools manager, Brendan Rodgers, som mener Liverpool leverede en fremragende indsats mod rivalerne. 

- Jeg synes, vi spillede fantastisk siger Brendan Rodgers til Saturday Night Football. 

- Disse kampe er altid meget intense, men jeg synes, at vi spillede fremragende, og vi var rigtig gode til at forsvare os kampen igennem. Vi tillod dem kun at få et skud på mål i løbet af kampen, og udover det, så gjorde vi det fantastisk, selvom vi dog kunne have gjort det bedre, når vi nærmede os deres felt.

- Vi leverede en rigtig god holdindsats, og vi fortjente som minimum det ene point. Nogle gange har man brug for lidt held, før man kan hive sejren i land, og vi var dygtige til at holde på bolden og bringe os selv i nogle gode positioner, men vi manglede det sidste i de afgørende øjeblikke.

- Men jeg kan ikke brokke mig, for jeg synes, vi gjorde det fremragende. Vi kæmper stadig for at komme ind i top-fire, og derfor var det vigtigt, at vi fik noget med fra kampen mod Everton. Nu ser vi frem til kampen mod Tottenham, og det er vigtigt, at vi vinder den kamp på hjemmebane mod et hold, som har hentet en stor i denne weekend, lyder det fra Brendan Rodgers.