Rodwell: Jeg vil tilbage på landsholdet
Illustration
Premier League

Rodwell: Jeg vil tilbage på landsholdet

Jack Rodwell vil overtage Steven Gerrards plads på den engelske midtbane.

Talentet Jack Rodwell er denne sommer skiftet fra Manchester City til Sunderland. Efterfølgende har han været ude og råde unge spillere til ikke at skifter til den blå Manchester-klub, og han fortæller nu, at han med skiftet til Sunderland håber på, at finde vej tilbage til det engelske landshold.

- Det var meget svært for mig at se VM, for jeg ville så gerne have været med. Jeg vil tilbage på landsholdet, det er derfor, jeg er skiftet her til, udtaler Rodwell til Daily Mail.

Midtbane-spilleren, der slog igennem for Everton, forklarer, at han kan spille flere pladser på banen, selvom det ikk er dem alle, han finder lige spændende.

- Jeg ser mig selv spille på den centrale midtbane, men kan også spille i midterforsvaret. Jeg er kommet til Sunderland for at spille på midtbanen. Jeg har ikke spillet i forsvaret, siden jeg var 16, men man ved aldrig. Det kan være, at jeg en dag er at finde i forsvaret igen - selvom det er kedeligt dernede, udtaler den 23-årige Sunderland-spiller.

Han fortæller også, at han håber på, at det ikke kun er de store engelske klubber, der får opmærksomhed fra landstræner Roy Hodgson i den nye sæson. Således fortæller han, at en af hans nye holdkammerater fortjente en plads i VM-truppen.

- Jeg har brug for at blive set spille kontinuerligt, hvis jeg skal gøre mig håb om at komme tilbage på landsholdet. Jeg kan godt se mig selv i udlandet en dag, men i øjeblikket er Premier League, hvor det sker, udtaler Rodwell

- Jeg ønsker selvfølgelig, at Roy Hodgson ser så mange kampe som muligt. Jeg mener fx at Adam Johnson var en lille smule uheldig ikke at blive udtaget til VM. Han var meget god imod slutningen på sæsonen, så jeg håber, at landstræneren også vil besøge os i den nye sæson.

Premier League-sæsonen bliver skudt i gang i næste weekend