• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Nicolai Dupont

Romelu Lukaku frustreret over manglende Everton-indkøb

Den belgiske stjernespiller er utilfreds med, at klubben har haft mulighed for at hente flere store spillere, men valgte ikke at gøre det.

Af Nicolai Dupont

Romelu Lukaku er træt af transferpolitikken i Everton. Det fortæller han i et stort interview med Sky Sports. 

Belgieren er først og fremmest frustreret over, at klubben har ladet store profilindkøb forpasse. 

- Jeg ved ikke, hvad bestyrelsens plan er, men jeg ved, at der er nogle spillere, som klubben havde muligheden for at købe, men det gjorde de ikke. Det var spillere, der spiller i Premier League i dag. Jeg siger ingen navne, men de spiller godt. Det er en smule frusrerende, siger han til Sky Sports.

Evertonprofilen har igen i årets Premier League scoret masser af mål. I øjeblikket er han delt topscorer med Harry Kane med 19 scoringer på kontoen. Og selvom Lukaku gerne vil huskes af klubbens fans, så ved han, at det kræver titler.

- Vi taler altid om Evertonholdene fra 70'erne og 80'erne, og de var gode. Men vi vil have fansene til at snakke om i dag. Med al respekt, man vil også gerne selv huskes. Man kan ikke kun blive husket for at score mål. Det kræver, at du også vinder trofæer.

Superliga

Mere Superliga

Fokus