Rooney ser gerne Giroud i Everton - og kritiserer Arsenals transferpolitik
Foto: Shaun Botterill/Getty Images
Premier League

Rooney ser gerne Giroud i Everton - og kritiserer Arsenals transferpolitik

Wayne Rooney vil gerne se Olivier Giroud trække i den blå trøje for Everton. Til gengæld forstår han ikke Arsenals håndteringen af Alexis Sánchez og Mesut Özil

Efter en svær sæsonstart og en trænerfyring er det endelig begyndt at vende for Everton, der dog stadig forventes at forstærke sig i det kommende transfervindue. Og i et interview med The Sun afslører Wayne Rooney, at han har et meget specifikt ønske til hvem der skal hentes ind til at score mål i fremtiden for The Toffees. En spiller, som han ikke mener får nok spilletid i sin nuværende klub.

- Vi kunne godt bruge en ekstra angriber. Og i min optik burde Olivier Giroud starte inde (for Arsenal, red.). Hver gang ham kommer på banen, scorer han. Han er en håndfuld, og svær at spille imod. 

Olivier Giroud afviste at skifte til Everton i seneste transfervindue, da han ville kæmpe om spilletiden for Arsenal. Men han skulle eftersigende være åben for at skifte klub til januar, så han ikke risikerer at miste sin plads på det franske landshold op til næste års VM-slutrunde.

I samme interview kritisere Wayne Rooney den måde Arsenal har håndteret situationerne omkring Alexis Sánchez og Mesut Özil. Ifølge den erfarne englænder burde Arsenal have have afskippet de to stjerner i stedet for at holde på dem.

- At de ikke gider skrive under på nye kontrakter, mener jeg fortæller det hele. Som det er nu, vil de ikke være i Arsenal. Arsenal skulle have taget pengene og kigget andre stedet. Selvom de er topspillere og svære at erstatte, så vil du have spillere du kan stole på, når tiderne er hårde - som de er for Arsenal nu. 

Selvom det ser ud til, at Arsenal må slippe deres offensive stjerner gratis efter sæsonen, bliver det næppe gratis for Everton at hente Olivier Giroud. Hvorvidt det lykkes at hente franskmanden til Goodison Park bliver derfor et spørgsmål om Arsenals villighed til at lade ham søge lykken hos en rivaliserende Premier League-klub.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.