Rundt om Premier League: Burnley buldrer, Arsenal snubler og tillykke til City
Foto: Getty Images
Premier League

Rundt om Premier League: Burnley buldrer, Arsenal snubler og tillykke til City

Endnu en fed Premier League-runde er overstået. Her er fem "talking points" fra runden, der gik.

Manchester Citys drømmeweekend gik i opfyldelse
Det er sjældent, man på bare en weekend kan sende sig selv to eller tre point foran fire ud af fem af sine værste konkurrenter til kampen om titlen i Premier League – en kamp, der efter The Citizens’ 2-1-sejr over Manchester United på Old Trafford søndag aften mere eller mindre er afgjort.

Med sejren over United kombineret med pointtab til Chelsea, Liverpool og Arsenal, ligger Pep Guardiolas mandskab nu 11 point foran United, 14 foran Chelsea, 16 foran Liverpool, 17 foran Arsenal og 18 point foran Tottenham, der sågar vandt lørdag mod Stoke.

Burnley bliver ved med at imponere
Hvis man forud for sæsonen havde forudsagt, at Sean Dyches Burnley-mandskab efter 16 runder ville ligge à point med sidste sæsons nummer to i Premier League, Tottenham, så var man næppe blevet særlig seriøst.

Alt andet lige er det realiteten efter en flot sæson hos Burnley, der i sidste sæson endte på 16. pladsen. I den sæson hentede de eksempelvis blot syv point på udebane – i denne sæson har de allerede hentet dobbelt så mange.

De flotte præstationer er sågar sket på trods af, at man forud for sæsonen solgte forsvarsstjernen Michael Keane. Efter den seriøse til profilen Robbie Brady i sidste weekend bliver det spændende at se hvordan Burnley,

Klopp-rotation uforståelig – men dommerfejl kostede
Det var forfærdeligt i kampen mod Brighton, da kampens dommer gav et straffespark, som ingen på hele stadion kunne se. Det var endnu mere forfærdeligt, da dommeren i søndagens Liverpool-derby også dømte et yderst tvivlsomt straffespark til Everton, da Dominic Calvert-Lewin væltede efter minimal kontakt fra Liverpools Dejan Lovren.

Men Liverpool burde have afgjort kampen lang tid inden. Hvis Sadio Mané havde været bare lidt mindre selvisk og spillet til Alex Oxlade-Chamberlain tidligere i kampen, så havde straffesparket været uden betydning for opgøret.

Alligevel sidder man lidt tilbage med spørgsmålet om, hvorfor Jürgen Klopp valgte at spare Philippe Coutinho og Roberto Firmino til én af sæsonens vigtigste kampe for klubbens fans. Det er i sig selv måske fair nok forud for et hårdt juleprogram, men så giver det ikke mening, at Sadio Mané og Mohamed Salah, der for resten også blev udskiftet mod Everton efter en times spil, spillede fuld tid, da Liverpool i midtugen slog Spartak Moskva med 7-0. Altså i en kamp, hvor Liverpool efter 55 minutter var foran med 5-0. Det var unødvendigt.

Arsenal snublede igen
Det er begyndt at blive rigtig dyrt for Arsenal, at de ikke kan finde ud af at spille fodbold før de sidste 10 minutter en kamp. Det var igen tilfældet, da de søndag mødte Southampton på St. Mary’s. Pointtabet efterlader nu The Gunners hele 17 point efter Manchester City, mens de også er seks point efter Manchester United, der ligger nummer to i tabellen.

Mod Southampton lod The Gunners gennem kampen Mauricio Pellegrinos mandskab komme frem til mange store chancer, og måtte – igen, igen, igen – reddes af Olivier Giroud kort før tid, da franskmanden gav Arsenal tre point med op til London.

Lukakus brændte chancer kostede for United
Romelu Lukaku har så sandeligt ikke været inde i nogen god stime hos Manchester United, hvor belgieren blot har lavet et enkelt mål i de seneste ni Premier League-kampe. Lukaku startede ellers sin United-karriere som lyn og torden, men er altså faldet gevaldigt af på den på det seneste.

Han spillede sin formentligt ringeste kamp i den røde trøje, da United søndag spillede mod bysbørnene fra Manchester City. Enhver chance, han blev budt, stor som lille, brændte belgieren.

Det er næppe usandsynligt, at han ikke er at finde i startopstillingen, når United i midtugen spiller mod Bournemouth.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.