Video : Tipsbladet
Premier League

Så skete det igen: Daniel Sturridge døjer med skade

Siden sit skifte fra Chelsea til Liverpool har skader ødelagt meget for Daniel Sturridge. Endnu engang må angriberen sidde ude, men denne gang er det West Brom, der lider et tab.

Bare tre minutter var spillet, inden det gik galt for Daniel Sturridge.

Angriberen, der i januar blev udlejet til West Brom, pådrog sig en skade i sin gensyns-kamp med Chelsea og måtte lade sig skifte ud til fordel for Jay Rodrigues. 77 minutter i alt i West Brom-trøjen før en skade igen bliver et problem for englænderen.

Med et håb om at blive udtaget til Englands VM-trup gør skadespausen formentlig ekstra ondt på Daniel Sturridge. Manager Alan Pardew tror dog ikke, at skaden er alvorlig karakter.

- Vi håber, det ikke er så slemt. Det skete meget tidligt i kampen. Vi tror, det er en forstrækning, og det vil holde ham ude af FA Cup-kampen. Forhåbentlig - jeg krydser fingre - vil han være tilbage om et par uger, siger West Bromwichs manager til Sky Sports.

Dermed misser han med stor sandsynlighed opgøret mod Southampton i pokalturneringen. Til gengæld kan han ifølge Alan Pardew være i spil til Premier League-kampen mod Mathias Zanka Jørgensen, Jonas Lössl, Philip Billing og resten af Huddersfield-mandskabet.

Daniel Sturridges skade må menes at være et hårdt slag for West Brom, der ligger på sidstepladsen i Premier League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.