Så tæt på sensationen: Bundklub i næstbedste række får omkamp mod Premier Leaguehold
Foto: Jon Buckle/Polfoto
Premier League

Så tæt på sensationen: Bundklub i næstbedste række får omkamp mod Premier Leaguehold

Bristol City gjorde næsten det umulige i FA Cuppen og slog West Bromwich ud efter et sent comeback.

For dem der ikke helt kan sin bibel-historie, så er historien om David og Goliat, at Goliat var en stor kriger, som den unge David slog i noget, der lignede en umulig kamp. 

Det var det også for på forhånd for Bristol City, der til daglig ligger til nedrykning i den næstbedste engelske række. De skulle op mod West Bromwich i FA Cuppen lørdag eftermiddag, som lignede en meget svær kamp, men fik alligevel 2-2 - hvor West Brom først fik udlignet til allersidst.

West Bromwich kom dog foran, planmæssigt, efter 67 minutter ved Berahino, men så vendte kampen på hovedet. Efter 74 minutter udlignede Jonathan Kodjia, og kort efter var det den netop indskiftede Kieran Agard, der gjorde det til 2-1 for Bristol. Et storslået resultat for den lille klub. 

Men i femte overtidsminut fik West Brom udlignet ved Morrison, der dermed udløser en ny kamp mellem de to hold. 

Manchester City havde dog ingen problemer med at indtage Goliat-rollen, da de slog Norwich med 3-0 på udebane i en kamp, hvor de ikke rystede på hånden. West Ham fik 1-0 mod Wolverhampton og Watford slog Premier League-kollegerne fra Newcastle med 1-0.

Senere denne lørdag møder Manchester United på hjemmebane Sheffield United.