Sadio Mané melder sig klar til weekendens kamp
Polfoto/Tim Ireland
Premier League

Sadio Mané melder sig klar til weekendens kamp

Sadio Mané vender hjem til Liverpool uden skavanker på trods af forlydender om det modsatte.

Sadio Mané har som så mange andre fodboldspillere været på landsholdstjeneste i denne uge.

Mané var hjemme i Senegal for at spille kvalifikationskamp til Africa Cup of Nations.

Her fik Liverpool-spilleren angiveligt en mindre skade, men den kommer ikke til at holde ham ude af Liverpools kamp mod Leicester i weekenden.

- Jeg er helt klar. Jeg fik et lille slag bag mit knæ, men det skete allerede i første halvleg, og jeg spillede resten af landskampen til ende, så det er ikke noget specielt, lyder det fra Mane selv.

Landskampen blev spillet søndag og Senegal vandt i øvrigt opgøret mod Namibia med 2-0.