Salah afviser rygter om skifte: Jeg er virkelig glad i Liverpool
Foto: Getty Images
Premier League

Salah afviser rygter om skifte: Jeg er virkelig glad i Liverpool

Mohamed Salah afviser, at han vil skifte efter blot én sæson i Liverpool, og fortæller, at han har fremtidige ambitioner med Liverpool.

Mohamed Salah har været et hit i Liverpool. I sin første sæson hos Merseyside-mandskabet er det blevet til 43 mål på 50 kampe, mens han er blevet kåret til årets spiller af engelske journalister.

De præstationer er naturligvis ikke gået ubemærket hen, og Europas største klubber har efter sigende sat jagten ind på ham. Men de skal ikke nødvendigvis regne med, at Salah er klar til at forlade Liverpool efter én sæson.

Det slog han fast torsdag aften, da han blev kåret til årets spiller i Liverpool.

- Jeg er virkelig glad for at være her, fortalte Salah ifølge The Guardian

- Jeg har fremtidige ambitioner med Liverpool. Vi har haft en fantastisk sæson, og nu er vi i Champions League-finalen, og alle er spændte. Det er kun begyndelsen. Det er mit først år her, og det er det samme for nogle af de andre spillere. Jeg så ikke alle holdets kampe sidste sæson, men i år har vi haft et utroligt år.

Liverpool ligger i øjeblikket på fjerdepladsen i Premier League og kan sikre den plads med en sejr over Brighton i sidste spillerunde.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.