Video : Tipsbladet
Premier League

Salah gjorde det onde ved Huddersfields danskere

Mohamed Salah blev matchvinder, da Liverpool lørdag aften besejrede Huddersfield med 0-1. Huddersfield havde tre danskere i startopstillingen.

Huddersfield havde Jonas Lössl, Phillip Billing og Mathias 'Zanka' Jørgensen i startopstillingen, da de lørdag aften tog i mod Liverpool. Danskerne kunne dog intet stille, da Mohamed Salah blev matchvinder. 

Der var spillet 23 minutter, da egypteren slog til. Salah blev sendt i dybden, og med en knivskarp afslutning med højrebenet udplacerede han Lössl i Huddersfields mål og lagde bolden ind i det lange hjørne. 

Huddersfield var ikke uden chancer i kampen. Efter en halv times spil ramte Jonathan Hogg stolpen, og kort inden tid sparkede angriber Laurent Depoitre bolden langt over mål fra en helt fri position inde i det lille felt.

Der blev dog ikke scoret yderligere i kampen, og Liverpool rykker med sejren op på siden af Manchester City i spidsen af Premier League. Huddersfield ligger næstsidst.