Salah scorede igen da Liverpool skuffede mod West Bromwich
Foto: Laurence Griffiths/Getty Images
Premier League

Salah scorede igen da Liverpool skuffede mod West Bromwich

West Bromwich kan stadig nå at sikre sig overlevelse efter man på hjemmebane spillede 2-2 mod Liverpool efter at have været bagud 0-2. Her scorede Mohamed Salah sit sæsonmål nummer 31.

West Bromwich er pisket til at få point i samtlige kampe, hvis man skal lykkes med at redde livet i Premier League. I sidste runde blev det til en sejr over Manchester United, og i dag hev man så 2-2 hjem mod Liverpool, selvom man var nede med 0-2 med små ti minutter igen.

Det startede bedst for Liverpool, der efter kun 4 minutter bragte sig foran. Danny Ings scorede sit andet mål for Liverpool, da Sadio Mané efter en hjørnesparkskombination sendte et fladt indlæg ind, som Georginio Wijnaldum tæmmede og lagde for fødderne af den engelske angriber. Her svigtede han ikke, og hamrede bolden ind bag Ben Foster i West Bromwich-målet.

Den næste halve time var uden de store begivenheder i nærheden af de to hold mål, og det var først i løbet af halvlegens sidste kvarter, at chancerne begyndte at falde. Og overraskende nok var det West Bromwich, som lagde pres på Liverpools mål. Først efter et hjørnespark, hvor Craig Dawson steg op, og få minutter senere var Jay Rodriguez tæt på at nå frem til James McCleans tværpasning en meter penge fra målet.

Fem minutter før pausefløjt burde Danny Ings dog have scoret sit andet mål i kampen. Efter et temposkift fra Liverpool kunne hjemmeholdet ikke følge med, og til sidst lagde Mohamed Salah en aflevering ind til Ings, der stod alene med Ben Foster. Men West Bromwich-keeperen kom flot ud af sit mål og fik afværget situationen.

Derfor stod den 1-0 ved pausen, hvilket West Bromwich kunne være fint tilfredse med. Det gav den nemlig noget at jagte i anden halvleg, og de prøvede da også at lægge et lille pres på Liverpool da dommeren fløjtede op for den sidste halvdel af kampen. Men langt de fleste gange lykkedes det gæsterne at spille sig ud af presset.

I stedet forsøgte Liverpool at udnytte West Bromwichs højere pres til at slå kontra, men hverken Sadio Mané eller topscorer Mohamed Salah formåede at løbe fra hjemmeholdets forsvarsspillere, selvom de flere gange var tæt på i løb af den første halvdel af anden halvleg.

Til sidst skulle det da også lykkes Liverpool at komme på 0-2, og hvem andre end Mohamed Salah skulle stå for målet. En omstilling endte i hurtigt kombinationsspil, hvor Alex Oxlade-Chamberlain sendt egypteren i dybden. Her var Premier Leagues topscorer iskold, og han lobbede bolden over en fremadstormende Ben Foster i West Bromwich-målet.

Det var Mohamed Salahs mål nummer 31 i denne sæson, og det var med til at sende West Bromwich endnu tættere på afgrunden. Efter 78 minutter blev der dog vakt et lille håb for hjemmeholdet, da Jake Livermore fik skovlet bolden i mål efter en dødbold. Og så kunne West Bromwich lugte blod.

Et indlæg blev sendt ind i feltet, og her klemte Salomon Rondon sig forrest og headede udligningen ind med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid. Dermed tændes et lille håb om overlevelse for West Bromwich, der dog stadig kan ende med at blive erkæret som nedrykker efter denne runde er færdigspillet.

Vinder Swansea samtidig med at at Crystal Palace undgår at tabe, kan the Baggies stadig ikke nå at kravle over nedrykningsstregen. West Bromwich har otte point op til Swansea på den gode side af stregen.

Liverpool tabte i toppen et skridt i kampen om tredjepladsen. Her er man tre point foran Tottenham på fjerdepladsen, der endda har en kamp i baghånden. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.