Sanchez: United er den største klub i verden
Foto: Manchester United
Premier League

Sanchez: United er den største klub i verden

Alexis Sanchez afslører, at han ikke kunne sige nej til at arbejde sammen med José Mourinho.

Det har længe ligget i kortene, at Alexis Sanchez skulle til Manchester United.

Mandag blev det så offcielt, at chileneren bliver Manchester Uniteds nye nummer 7, og at Henrikh Mkhitaryan tager turen den anden vej og bliver ny Arsenal-spiller.

Alexis Sanchez har før arbejdet sammen med Pep Guardiola i FC Barcelona, og derfor var der også mange, der forventede, at kantspilleren ville skifte til den blå del af Manchester, som også var interesseret i Sanchez. 

I stedet bliver chileneren en "Red Devil", og han afslører nu, at manager José Mourinho spillede en stor rolle i det valg:

- Jeg er lykkelig for at komme til den største klub i verden. Jeg har haft 3,5 fantastiske år i Arsenal, og jeg tager alle positive minder med fra den skønne klub og dets fans. Men at spille på dette historiske stadion og arbejde med José Mourinho var noget, som jeg ikke kunne sige nej til.

- Jeg er meget stolt over at være den første chilenske spiller, der nogensinde spiller for Uniteds førstehold, og jeg håber, at jeg kan vise vores fans rundt i hele verden, hvorfor at klubben har hentet mig, fortæller Alexis til Manchester Uniteds hjemmeside. 

Længden på Alexis Sanchez' nye kontrakt er ikke blevet oplyst. 

Kan man offentliggøre købet af en verdensstjerne, mens han spiller klaver? Det gjorde Manchester United. Se den fede video nedenfor:


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.