Video : Tipsbladet
Premier League

Sané ikke bange for Sanchez

Leroy Sané frygter ikke en eventuel Alexis Sanchez i Manchester City. Tværtimod vil det få ham til at oppe sig.

Manchester Citys offensiv har været sprudlende i denne sæson, hvor Leroy Sané har gjort sit indtog på venstrekanten, men alligevel er manager Pep Guardiola naturligt nok på udkig efter yderligere forstærkninger.

City er med i opløbet om at få Alexis Sanchez’ underskrift, da kantspilleren vil væk fra Arsenal, men skulle han komme til Premier Leagues førerhold, er det ikke noget, der bekymrer, Sané.

- Personligt er det ikke noget, der bekymrer mig. Han er en meget god spiller. Hvis han kommer – det ved jeg ikke, om han gør – kan han hjælpe os.

- Ingen spiller vil sige, at man håber, han ikke kommer. Alle spiller rigtig godt lige nu og har selvtillid. Men der er så mange kampe, at alle kommer i aktion.

- Hvis man ikke bliver udfordret, finder man ikke ud af, hvor god man er. Selv hvis han er bedre, kan man se op til ham, lære og prøve at forbedre sig med ham. Det gør dig til en bedre spiller, siger Sané til The Guardian.

Alexis Sanchez bliver også rygtet til Manchester United og Chelsea.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.