Sarri dikterer syv træningspas og en træningskamp på fire dage
Foto: Getty Images
Premier League

Sarri dikterer syv træningspas og en træningskamp på fire dage

Maurizio Sarri har meldt sin ankomst i Chelsea, og den italienske manager har dikteret hård træning fra første færd.

Chelsea er begyndt forberedelserne frem mod den kommende sæson, og Premier League-klubben er taget til Australien på træningslejr.

Her er der planlagt nogle hårde dage for Chelsea-spillerne. I løbet af fire dage i Perth har Maurizio Sarri arrangeret syv træningspas og en træningskamp, og den italienske manager har fokus på, at spillerne hurtigt skal vænne sig til sit krævende spilsystem.

Det skriver Daily Mail.

Maurizio Sarri er blevet kendt for at spille hurtigt pasningsspil i løbet af sine sæsoner i Napoli, hvor spillet er bygget op helt nede fra forsvaret, og Napoli er blevet kendt for at spille yderst attraktivt.

Det er nu den slags fodbold, som han vil prøve at få implementeret hos Chelsea, der har været vant til at spille noget mere pragmatisk i de seneste to sæsoner under Antonio Conte.

Det bliver sommerens første indkøb, Jorginho, en vigtig del af. Den italienske landsholdsspiller har i de seneste sæsoner været en nøglespiller for Napoli, og nu skal han forsøge at overtage dirigentstokken hos Chelsea.