Video : Tipsbladet
Premier League

Sarri: Morata skal selv finde selvtillid

Chelsea-manager Maurizio Sarri kan ikke hjælpe Alvaro Morata med selvtilliden, som han selv skal finde.

Alvaro Morata har ikke haft meget succes siden skiftet fra Real Madrid til Chelsea, og det er tydeligt, at han ikke har meget selvtillid. Alligevel mener Chelsea-manageren, at det er op til angriberen selv at få skuden vendt.

- Jeg kan ikke give ham selvtillid. Jeg håber, at jeg kan hjælpe ham i fremtiden, men selvtillid kommer kun med mål. Alvaro Morata er nødt til at få selvtillid ved at score et, to tre mål, sagde Sarri til TalkSport efter Europa League-opgøret mod PAOK.

Indtil videre er det kun blevet til 16 mål for Chelsea, som hentede den spanske angriber for 60 millioner pund sidste sommer.

Morata måtte se sig forbigået til Spaniens VM-trup.