Video : Tipsbladet
Premier League

Sarri vil på transferrov i Wolves: Juve vil have Neves

Calcio Mercato erfarer, at Maurizio Sarri har skrevet Ruben Neves fra Wolves på ønskelisten.

Selvom Ruben Neves tidligere har udtalt, at han er glad i Wolves, stopper især den italienske presse ikke med at skrive om ham. 

Denne gang er det mediet Calcio Mercato, der erfarer, at Juventus med Sarri i spidsen har udset sig en midtbane med Neves på holdkortet. 

Det skriver mediet tirsdag aften. 

Det interessante i historien er, at Calcio Mercato byder ind med teori om, hvorfor transferen kan blive reel. 

De skriver, at Juventus' gode forhold til agenten Jorge Mendes, der repræsenterer Neves, kan gøre, at det vil blive nemmere at hente midtbanespilleren. 

Som nogle ved, hjalp Mendes Juventus med at hente Cristiano Ronaldo fra Real Madrid, og den ekstravagante agent kan have en stor rolle i en eventuel transfer for Neves. 

Calcio Mercato skriver, at Wolves kræver i omegnen af €50 mio. svarende til 374 mio. kroner.