Video : Tipsbladet
Premier League

Schmeichel og holdkammeraterne tog sejr i første kamp efter trænerfyring

Leicester formåede hjemme på King Power Stadium at slå Brighton med 2-1 i holdets første kamp uden Claude Puel ved roret.

Kasper Schmeichel bar, som det er blevet vane, anførerbindet for Leicester, da de tirsdag aften slog Brighton hjemme på King Power Stadium med 2-1 på mål af Demarai Gray og Jamie Vardy i den første kamp efter fyringen af manager Claude Puel.

Allerede efter 10 minutter bragte værterne sig på 1-0. Nyindkøbet Youri Tielemans drev bolden frem og spillede Demarai Gray fri, og englænderen svigtede ikke alene med Matt Ryan i Brighton-målet.

Generelt var det en meget lige kamp mellem de to hold, men det var Leicester, der var farligt. Efter lidt over en times spil sendte topscorer Jamie Vardy dem yderligere på sejrskurs med en scoring til 2-0.

Få minutter senere reducerede gæsterne og bragte igen spænding i opgøret, men mere blev det ikke til fra gæsterne, som dermed måtte rejse hjem med et nederlag i baggagen.

Når Leicester søndag gæster Watford har de den nye manager Brendan Rodgers med på sidelinjen. Rodgers blev tidligere tirsdag præsenteret som ny manager i klubben.