Scholes: Lad Pogba gå hvis han ikke er glad
Foto: Getty Images
Premier League

Scholes: Lad Pogba gå hvis han ikke er glad

Hvis det stod til Paul Scholes, så ville der ikke være plads til Pogba i United-truppen, hvis han var utilfreds.

Siden Paul Pogba vendte tilbage til Manchester United efter fire år hos Juventus er det aldrig rigtig blevet til den samme form for den franske midtbanespiller, som han havde i sin tid hos den italienske storklub.

Det har betydet, at rygter om et skifte er taget til, og hvis man spørger United-legenden Paul Scholes, så er det måske ved at være på tide med en transfer for Pogba. Det fortæller han i Talksport.

- Hvis han ikke er glad for at være i klubben, så lad ham gå. Det er altid sådan, jeg har det. Pogba har kun lige været OK i denne sæson for en spiller af hans kvalitet, lyder det fra Scholes, der selv spillede hele sin karriere i Manchester United.

Scholes håber dog stadig på, at man kan få Paul Pogba op i omdrejninger.

- Der er stadig tid. Han har kun været her i et par år, og han er stadig en forholdsvis ung spiller. Lad os håbe, at han kommer mere ind i sin Juventus-form i den kommende sæson, siger Paul Scholes.

25-årige Paul Pogba har for få dage siden indikeret, at han gerne vil spille for PSG en dag, men holder stadig fast i, at han for tiden lever sin drøm ud ved at spille for Manchester United, hvor han også var som ungdomsspiller.

I denne sæson er det blevet til seks mål i 37 kampe i alle turneringer for Pogba, der undervejs har været bænket af manager José Mourinho.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.