Video : Tipsbladet
Premier League

Sen Sheffield United-scoring fældede Billing og Bournemouth

En sen scoring af Sheffield United var nok til at sikre sejren over Bournemouth i søndagens Premier League-kamp.

Mens flere kampe i Europa blev udskudt som følge af storm, blev søndagens tidligere Premier League-kamp mellem Sheffield United og Bournemouth alligevel spillet, og her løb værterne, Sheffield United, med sejren.

Hos gæsterne fra Bournemouth var danske Philip Billing at finde i startopstillingen, og han kunne juble sammen med holdkammeraterne efter kun 13 minutter.

Bournemouth spillede sig nemlig igennem Sheffield Uniteds forsøg, før bolden havnede for fødderne af topscorer Callum Wilson, der fra tæt hold kunne sparke gæsterne foran uden problemer. 

Det så længe ud til, at føringen ville holde indtil pausen, men det blev ikke tilfældet. I det tredje tillægsminut af halvlegen fik Sheffield United nemlig et hjørnespark, og efter en håndfuld tilfældigheder i feltet kunne Billy Sharp sparke udligningen i mål. 

Læs også:17-årig Bournemouth-fan erkender racisme: Får lang karantæne

Få minutter før tid blev vinderen dog fundet. Sheffield United spillede Bournemouth-forsvaret tyndt, før midtbanespilleren John Lundstram sendte sejrsmålet i kassen. 2-1 blev også slutresultatet. 

Oprykkerne Sheffield United er efter sejren at finde på en flot femteplads i Premier League, mens Bournemouth er nummer 16. 

Læs også:Målscoreren Philip Billing på rundens hold i Premier League