Sendte Liverpool-fan i koma efter slåskamp: En Roma-fan erkender sig skyldig
Foto: Getty Images
Premier League

Sendte Liverpool-fan i koma efter slåskamp: En Roma-fan erkender sig skyldig

Daniele Sciusco har erkendt sig skyld i vold efter et angreb på Liverpool-supporteren, Sean Cox.

Flere Liverpool-fans blev angrebet af voldelige Roma-fans kort før kampstart, da Roma gæstede Liverpool i det første opgør af de to Champions League-semifinaleopgør den 24. april.

Værst gik det ud over 53-årige Sean Cox fra Irland, som pådrog sig flere hovedskader - bl.a. blødninger i hjernen. Han blev derfor kørt på hospitalet for at blive opereret og blev derefter lagt i koma. 

Der har ikke været meldinger om, at han skulle være vågnet og befinder sig dermed stadig på Walton Neurological Centre med sin kone ved sin side. 

I dag har de to italienere, Filippo Lombardi på 21 år og Daniele Sciusco på 29 år, været for retten. Liverpool Echo beretter følgende:

Filippo Lombardi er tiltalt for at påføre grov legemsbeskadigelse på Sean Cox og har nægtet sig skyldig. 

Derudover er både Filippo Lombardi og Daniele Sciusco tiltalt for vold, som Lombardi har nægtet sig skyldig i, mens Sciusco er erklæret sig selv skyld. 

Det vides endnu ikke, hvilken dom Sciusco får, og Lombardi bliver fortsat varetægtsfængslet og skal for retten igen den 8. oktober. Sciusco bliver ligeledes fortsat varetægtsfængslet.