Shakhtar giver Chelsea grønt lys for Teixeira-køb
Premier League

Shakhtar giver Chelsea grønt lys for Teixeira-køb

Til sommer er Shakhtar-bossen Lucescu klar til at sælge Teixeira, hvis buddet på spilleren er højt nok.

Chelsea har i denne sæson haft det meget vanskeligt, og det engelske mestre tog derfor konsekvensen i december, hvor de fyrede klubbens manager José Mourinho. I stedet kom hollandske Guus Hiddink ind, og det er ikke kun på træner-siden, at man har udskiftninger på vej.

I spillertruppen bliver Shakhtar Donetsks brasilianske, offensive midtbanespiller Alex Teixeira nu sat i forbindelse med Chelsea, og på Shakhtars officielle hjemmeside har de lavet et interview med klubbens træner Mircea Lucescu om spillerens fremtid.

Han er ikke helt afvisende overfor, at Teixeira kan ende i Chelsea eller en anden storklub.

- Der bliver snakket meget om ham i pressen. Særligt den engelske. Der er rygter om, at han forlader Shakhtar, men i øjeblikket er han Shakhtar-spiller, men vi kan se på det til sommer, for nu er der ingen idé i at tale om det. Han har brug for at blive endnu bedre inden. Hvis der kommer et tilbud til den tid, der tilfredsstiller mig, så vil jeg støtte fuldt ud omkring et skifte for ham, siger Lucescu.

Dermed er der nu givet grønt lys til resten af Europa i forhold til at købe Teixeira.

Han peger desuden på, at han gerne vil se de spillere, som han har været med til at udvikle spille i de store klubber. I Chelsea kan en spiller som Willian nævnes, som Alex Teixeira dermed kan blive genforenet med.