Silva glad for rotationsrolle i City
Foto: Getty Images
Premier League

Silva glad for rotationsrolle i City

Bernardo Silva er glad for at være en del af Manchester City, som nyder stor succes i øjeblikket.

19 sejre ud af 20 mulige i Premier League og fem sejre ud af seks i Champions League, hvor det kun blev til et nederlag til Shakhtar Donetsk på grund af en reservespækket opstilling.
Det er status for Pep Guardiolas Manchester City, der i den grad er opblomstret i denne sæson.

Blandt profilerne er Kevin De Bruyne, Raheem Sterling og Leroy Sané, men også på bænken mænger stjernerne sig med hinanden. En af dem er Bernardo Silva, der var en stor profil hos Monaco sidste år, og selvom det ikke bliver til lige så meget spilletid som i Frankrig, har han affundet sig med rollen.

- Det er fantastisk at være en del af denne gruppe, og det er fantastisk at være en del af et hold, der vinder så mange kampe I træk og er så succesfulde.

- Atmosfæren i klubben er fantastisk på nuværende tidspunkt, og som jeg sagde, er det dejligt at være en del af holdet, siger Silva til ESPN Brasil.

Bernardo Silva har spillet 27 kampe i denne sæson, men kun syv kampe med fuld spilletid.

Manchester City har vundet 18 kampe i træk i Premier League, og i overmorgen møder de Crystal Palace. Vinder de den kamp, tangerer de Bayern Münchens rekord for flest sejre i træk i en top fem-liga.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.