Skal ikke til Chelsea: Sarri tæt på at forlænge med Napoli
Foto: Getty Images
Premier League

Skal ikke til Chelsea: Sarri tæt på at forlænge med Napoli

Napoli-træner Maurizio Sarri, der flittigt er blevet rygtet til Chelsea, er tæt på at forlænge sin aftale med den italienske klub.

Meget tyder på, at Antonio Conte til sommer er en færdig mand i Chelsea, der dermed skal på jagt efter en ny manager. 

Flere store trænernavne er allerede blevet sat i forbindelse med hovedstadsklubben, heriblandt Napolis Maurizio Sarri. 

Det skyldes blandt andet, at Sarri har en frikøbsklausul på små £7 mio. i sin kontrakt, hvilket vil gøre det nemt og billigt for The Blues at sikre sig italienerens underskrift. 

I Napoli har de også lagt mærke til rygterne, og tilbage i februar måned udtalte klubbens præsient, Aurelio De Laurentiis, at man ville holde et møde med Sarri for at overbevise ham om at forlænge den nuværende aftale og samtidig fjerne frikøbsklausulen. 

Ifølge Corriere dello Sport vil italieneren inden for 48 timer forlænge sin aftale, mens Sarri bekræfter, at kontrakten er klar til at blive skrevet under: 

- Min fremtid er ikke noget problem. Kontrakten er på bordet, men vi mangler at blive enige om de sidste detaljer, siger han til LunaTV.

Tidligere har også Diego Simeone afvist at stå i spidsen for Chelsea, der ansatte Antonio Conte i 2016.