Video : Tipsbladet
Premier League

Slagen Lampard: Det er ikke sådan et hold, jeg vil være træner for

Frank Lampard var skuffet over, at Chelsea-mandskabet ikke kunne give fansene en god oplevelse mod Bournemouth.

Chelsea manglede kvalitet på den sidste tredjedel, da man fik besøg af Bournemouth, og det straffede gæsterne fra sydkysten, som vandt kampen med 1-0.

London-klubben har nu tabt fire af de seneste fem Premier League-kampe.

Pladsen i top fire er man desuden ved at sætte over styr, og manager Frank Lampard forstår, at klubbens fans er utilfredse.

Læs også:Cornelius udgik skadet i skuffende Gattuso-debut

- Foran vores egne fans spiller vi ikke godt nok og får ikke resultaterne. I dag var det ikke en "vi skabte masser af chancer"-dag. Vi skabte to eller tre store chancer, og vi skal udnytte dem, hvis vi skal forbedre os.

- Men vi begejstrede ikke fansene. Fansene bør ikke være begejstrede, når vi spiller ti bolde på tværs af forsvaret. Det er ikke sådan et hold, jeg vil være træner for.

Lampard uddyber, at spillerne skal blive bedre til selv at tage ansvar og forsøge at afgøre sagerne.

Læs også:West Ham tog sejren i hæsblæsende opgør

- Som Chelsea-fan ville jeg sidde og tænke: "De spiller for langsomt - fra midterforsvar til midterforsvar, til back, til midterforsvar, til back." Det ønsker jeg ikke at komme og se. Jeg kan ikke sige fansene imod. De kommer for at støtte holdet.

- I næste uge tager de til Tottenham, og så kommer de tilbage på Boxing Day. Det er spillernes ansvar at underholde dem og have personligheden til at tage fat i bolden og afdrible en modstander.

Chelsea har i skrivende stund fire point ned til Sheffield United på femtepladsen.

Læs også:Mexicanere møder Liverpool ved Klub-VM

Læs også:Zidane skruer ned for Mbappé-rygter: Jeg må vise respekt

Læs også:Hazard lover fan: Jeg vender tilbage til Chelsea