Video : Tipsbladet
Premier League

Sørloth: Didier Drogba var min favoritspiller

Alexander Sørloth fortæller, at han så op til Didier Drogba, da han var yngre.

Superligaens største salg nogensinde er en realitet. FC Midtjylland har solgt Alexander Sørloth til Crystal Palace.

I alt kan prisen løbe op i 135 millioner kroner, og nu skal den norske angriber tage kampen op med Christian Benteke i Crystal Palace, hvor nordmanden fremover skal modtage ordrer fra Roy Hodgson.

Tilværelsen i Premier League er et stort skridt opad for den 22-årige Sørloth, men den nye Crystal Palace-spiller har kendskab til den engelske liga, for her spillede hans store forbillede gennem mange år.

- Som dreng var Didier Drogba min favoritspiller som angriber. Stor, stærk og hurtig, og så kunne han afslutte, fortæller Sørloth til Crystal Palaces hjemmeside.

Angriberen, der har spillet sig ind i varmen på det norske landshold, er dog ikke meget for at blive sammenlignet med den tidligere Chelsea-stjerne.

- Det ved jeg ikke. Det må jeg først vise, siger han i sit første interview med Premier League-klubben.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.