David de Gea har i Manchester United udviklet sig til at blive en af de bedste målmænd i verden, og derfor vil den engelske storklub selvsagt meget gerne beholde ham.
Der ligger dog ikke udelukkende i klubbens hænder, for med kontraktudløb næste år står David de Gea med ganske gode kort på hånden i forhold til sin fremtid. Han kan enten skifte gratis næste år, eller skrive under på en ny guldrandet kontrakt med Manchester United.
På Old Trafford håber de selvfølgelig på det sidste, men manager Ole Gunnar Solskjær fortæller til London Everning Standard, at det i sidste ende er ude af hans hænder.
- Vi kan forhåbentlig blive enige med David om en ny kontrakt. Men det er op til klubben og David at blive enige, fortæller den norske manager.
David de Gea kom til Manchester United i 2011, og kæmpede i starten med danske Anders Lindegaard om pladsen som førstemålmand. Den satte den nu 28-årige spanske målmand sig med tiden solidt på, og han har nu spillet 362 kampe i Manchester United-trøjen.