Det kom som lidt af en overraskelse, da Manchester United lejede den tidligere Watford-angriber Odion Ighalo i kinesiske Shanghai Shenhua. Den 30-årige nigerianer har dog endnu ikke trænet med holdet, og var heller ikke med på klubbens træningslejr i Spanien. Det skyldes frygten for den corona-virus, som har sit udspring i netop Kina.
Nu er Ighalo dog endelig blevet godkendt til at træne og spille, og han kommer til at rejse med resten af truppen til London, hvor der på mandag venter en svær opgave mod Chelsea. Her vil Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær hverken afvise eller love, at Ighalo kommer i spil.
Læs også:Pogbas agent: Lad os se om han kommer til Juventus igen
- Jeg har aldrig sagt, at han var klar til at spille på mandag. Han rejser med os, og så må vi se, om han spiller eller ej. Han har klaret sit træningsprogram, og det handler altid om at han skal integreres i truppen efter at have har været i Kina. Han skal vænne sig til spillerne og holdet og komme i omdrejninger så hurtigt som muligt, sagde Solskjær på et pressemøde.
Den norske manager fik dog selv ikke meget træning med holdet, da han i sin tid fik sin egen debut for Manchester United i 1996. Her blev han skiftet ind og scorede, og det samme kan muligvis ske for Odion Ighalo.
Læs også:Spilforslag til Premier League: Rækkens svageste hjemmehold
- Jeg havde ikke en træning før jeg skulle komme og gøre noget. Som angriber bliver man nogle gange bare kastet ud i det, og så må du gøre, hvad du kan. Han kan måske komme ind fra bænken, og så skal han bare gøre, hvad han altid gør, lød det fra Manchester United-manageren.