Video : Tipsbladet
Premier League

Solskjær om Pogba: Kan ikke se ham forlade os til sommer

Ole Gunnar Solskjær understregede på dagens pressemøde, at han ikke kan forestille sig at miste Paul Pogba til sommer.

Paul Pogba er angiveligt en af de spillere, der står øverst på Zinedine Zidanes ønskeliste til sommer. Franskmanden skal dog ingen steder ifølge Ole Gunnar Solskjær.

Siden normanden overtog trænergerningen i Manchester United har han modtaget meget ros for hans arbejde med Paul Pogba. Den franske midtbanespiller havde ellers store problemer med at leve op til de mange forventninger under José Mourinho, men Ole Gunnar Solskjærs ankomst har vist sig at være gavnlig for Pogba. Derfor ser Manchester United-træneren heller ikke nogen grund til, at det gode samarbejde ikke skulle fortsætte i næste sæson. 

- Han er Manchester United spiller, og han er en af spillere, der kan levere på de store scener. Jeg kan på ingen måde se, at han skulle forlade os til sommer, siger han på tirsdagens pressemøde. 

Manchester United tager onsdag imod FC Barcelona, når de spiller første kvartfinalekamp i Champions League.