Video : Tipsbladet
Premier League

Solskjær om skadehelvede: Lukaku og Sanchez skal steppe op

De mange skader i United-offensiven kan være en chance for Lukaku og Sanchez til at give træneren svære valg.

Romelu Lukaku og Alexis Sanchez har begge modtaget meget kritik for deres præstationer i denne sæson, men onsdag starter de begge sandsynligvis mod Crystal Palace på grund af et regulært skadeshelvede i Manchester Uniteds offensiv.

- Det er en chance for dem til at spille op til deres potentiale. Det her kan være en chance for de to til at finde form og give mig hovedpine over at sætte hold, når alle er tilbage igen, siger Ole Gunnar Solskjær ifølge Football365.

Nordmanden havde også roser til den store belgiske angriber, som skabte Uniteds største chancer i 0-0-kampen mod Liverpool til trods for en uvant position på højrekant.

Manchester United møder på udebane Crystal Palace onsdag aften, og her må den norske manager se bort fra flere offensive profiler.