Video : Tipsbladet
Premier League

Southampton-boss: Alex Ferguson trøstede mig efter ydmygelse

Ralph Hasenhüttl blev trøstet af Sir Alex Ferguson, efter at Southampton tabte 9-0 til Leicester - selvom østrigeren aldrig før havde været i kontakt med trænerlegenden.

Southampton fik en forfærdelig start på den indeværende sæson i Premier League, hvor de vandt to af deres første ni kampe. Den dårlige start kulminerede også den tiende kamp, som de tabte med hele 9-0 til Leicester City. 

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, lyder den populære talemåde, og sådan var det også for Southampton-manager Ralph Hasenhüttl efter det store nederlag.

Den østrigske manager blev modtog således støtte fra en uventet kant efter nederlaget – nemlig fra trænerlegenden Sir Alex Ferguson.

Læs også:Premier League: De skarpeste langskud i ligaen?

- Jeg modtog en besked fra Alex Ferguson efter kampen. Jeg kendte ham ikke, og hvis jeg ikke havde tabt 9-0, ville jeg aldrig have haft kontakt med ham, fortæller Ralph Hasenhuttl til Sky Sports og fortsætter:

- Det var det positive ved resultatet. Det hjalp mig virkelig. Det gav mig et løft, da jeg var nede og ledte efter noget, jeg kunne trøstes af. Jeg bliver nødt til at leve med dette resultat hele mit liv. Men da vi vandt 2-1, da vi mødte Leicester den næste gang (i januar, red.), sluttede historien godt. Det har hjulpet mig med at blive en mere erfaren manager.

Ralph Hasenhüttl forklarer samtidig, at han havde forstået det, hvis direktør Martin Semmens ville skifte ud på trænerposten.

- Hvis jeg var i hans sko, ville jeg have fyret mig. Vi var håbløse og en kæmpe katastrofe. Men Martin sagde, at han vidste, hvor meget jeg havde givet klubben. Han var 100 procent sikker på, at vi ville komme tilbage på sporet. Vi havde mistet vores retning, især mig selv, siger Hasenhüttl.

Southampton fik også vendt skuden, og de er i øjeblikket nummer 14 i Premier League. 

Læs også:Premier League: Hvem er ligaens stolpe-syndere?

Læs også:Corona-krise i Premier League: Mareridt, milliarder og vanvittige scenarier