Video : Tipsbladet
Premier League

Spændt Higuain efter Chelsea-skifte: En drøm at spille Premier League

En drøm går i opfyldelse for Gonzalo Higuain med skiftet til Chelsea.

Efter længere tids spekulationer kunne Chelsea onsdag aften bekræfte, at de har lejet Gonzalo Higuain fra Juventus sæsonen ud.

Og det glæder hovedpersonen selv. Higuain bliver nemlig ikke blot genforenet med sin tidligere træner, Maurizio Sarri, men han får også opfyldt sin drøm om at spille i Premier League. Det fortæller han i et interview med Chelseas hjemmeside.

- I lang tid har jeg ønsket at spille i England, men indtil nu har en sådan konkret mulighed ikke præsenteret sig, men det var noget, jeg aldrig ville gå glip af. Det er en kæmpe udfordring at komme og spille i Premier League, og jeg håber, jeg vil kunne falde til her i Chelsea. Det er et vidunderligt hold, og jeg håber, at vi kan bringe fansene stor glæde.

- Chelsea er et hold, der altid har gode spillere, og som alle børn så på i Premier League, så det er en rigtig drøm for mig at komme og spille i denne liga, da jeg allerede har spillet i tre af verdens bedste ligaer, gør det mig stolt, og jeg håber at få det bedste ud af det, lyder det fra Higuain.

31-årige Higuain har tidligere spillet i Argentina for River Plate, Spanien for Real Madrid og Italien for Napoli, Juventus og AC Milan. I efteråret spillede han for sidstnævnte med otte mål til følge.