Video : Tipsbladet
Premier League

Spurs-back hylder Mourinho: Fantastisk for klubben

Ben Davies har kun rosende ord til overs for Jose Mourinho.

Tottenham skiftede i november ud på trænerposten, hvor Jose Mourinho erstattede Mauricio Pochettino, og med trænerskiftet kom en masse blandede reaktioner, da ikke alle klubbens fans var glade for hyringen.

Men for forsvarsspiller Ben Davies har Jose Mourinhos indtog været udelukkende positivt.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Real Madrid har vild plan om at hente to stjerneangribere

- Jeg synes, han har været fantastisk for klubben. At en træner af hans statur og kaliber kommer til klubben, giver virkelig alle et løft. Han er en drømmemanager at have, siger Ben Davies til NBC Sports.

På banen har Ben Davies imidlertid ikke kunnet bidrage meget til Mourinhos mandskab. Fra slutningen af november til midten februar sad han nemlig ude med en skade, men i den periode var Jose Mourinho en stor støtte.

- Personligt for mig har det været ret hårdt. Jeg blev skadet i hans første kamp. De næste par uger efter er perioden, hvor spillerne prøver at gøre det bedste indtryk, de kan. Men jeg kan ikke sige et dårligt ord om ham, fordi han i hele min skadesperiode var i konstant kontakt med mig. Han gav mig så meget støtte og sørgede for, at da jeg kom tilbage, havde jeg det godt. Jeg synes, han har været fantastisk, siger Ben Davies.

Tottenham er på ottendepladsen i Premier League, der har ligget stille siden starten af marts.

Læs også:Medie: Manchester-klubber interesseret i fransk forsvarsstjerne

Læs også:Real Madrid-stjerne holder vægten nede: Det er ikke let