Video : Tipsbladet
Premier League

Spurs-manager frygter Kane-skade

Angriberen måtte humpe fra banen efter søndagens Premier League-opgør mod Manchester United.

Én ulykke kommer sjældent alene. Det måtte Tottenhammanager Mauricio Pochettino indse søndag aften. For som om nederlaget til Manchester United ikke var nok, så måtte Spurs-angriberen Harry Kane også halte fra banen.

En hård tackling af Phil Jones på englænderens ankel var årsagen, og det så ikke godt ud, fortalte Pochettino efter kampen.


- Min frygt er, at det var en dårlig tackling i sidste minut. Det var ikke United-spillerens intention, men det var en dårlig tackling, og nu har Harry noget hævelse omkring anklen, og han måtte humpe ud efter kampen, sagde Pochettino efter kampen ifølge BBC. 


- Vi mister Son til Asia Cup, og hvis Harry Kane bliver skadet, så bliver det et alvorligt problem for os.

Hvis Harry Kane viser sig at være skadet, så vil han blive den 10. til at blive skadet i efteråret efter at have deltaget ved VM i Rusland. Londonklubben havde 12 spillere med til VM.

Angriberen er i øjeblikket delt topscorer i Premier League med 14 mål. Det samme som Liverpools Mohammed Salah og Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang.