Video : Tipsbladet
Premier League

Sterling efter City-mesterskab: Nu handler det om den næste

Raheem Sterling glæder sig over sit første engelske mesterskab, men fokuserer samtidig på at vinde Premier League igen næste år.

I weekenden blev Manchester City engelske mestre, da ærkerivalerne Manchester United tabte 1-0 til West Bromwich på hjemmebane. Men på trods af at de blev mestre på deres fridag, glæder de sig alligevel over titlen.

Det gør Raheem Sterling i hvert fald, og i et interview med Sky Sports kalder han det for en drøm, men han understreger, at han ikke vil hvile på laurbærrene. Præstationen skal nemlig gentages næste år. 

- Det er min første Premier League-titel, så jeg er ligeglad med, hvordan den blev vundet. Om det var på banen eller i min sofa, så er jeg bare glad for at vinde titlen. Det har været en drøm, siden jeg var et var barn og spillede fodbold med mine venner, og at vinde den betyder alt.

- Det er vigtigt, at vi ikke bliver selvtilfredse. Det er fantastisk at vinde, men nu handler det om den næste, fortæller Sterling, der samtidig glæder sig over sin egen sæson.

Og det kan han gøre med god grund. I sine 29 kampe i Premier League har han således stået for 17 mål og 12 oplæg.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.