Sterling: God VM-oplevelse på trods af engelsk nedtur
Illustration
Premier League

Sterling: God VM-oplevelse på trods af engelsk nedtur

Raheem Sterling fik rigtig meget ud af oplevelsen af at være med ved VM, selvom England skuffede med kun ét point efter de tre kampe.

Raheem Sterling var én af de få lyspunkter det engelske landshold, der ellers storskuffede ved VM-slutrunden. Det blev kun til ét point efter 0-0 mod Costa Rica, mens både Uruguay og Italien slog englænderne. Det negative indtryk ødelægger dog ikke oplevelsen for den unge Liverpool-komet, der personligt lærte rigtig meget af at være med på højeste niveau.

- For enhver ung person er det en stor oplevelse at være involveret i så stor en turnering, og det var ikke anderledes for mig selv. Det var en god følelse at være ude på banen og vise verden, hvad jeg kunne, siger Sterling til Loop Jamaica.

- I forhold til holdets præstationer så var vi utilfredse med, hvordan turneringen udviklede sig. Vi ville gerne have været i turneringen indtil nu og i finalen, men sådan skulle det ikke være. Vi vil forhåbentlig bygge videre på denne VM-oplvelse og gå længere i løbet af de næste fire år, siger Raheem Sterling videre.

Sterling fik sidste sæson det helt store gennembrud i Liverpool-trøjen med masser af gode præstationer. Han spillede i alt 34 kampe og scorede 10 mål i den forgangne sæson.