Sterling: Jeg kunne ikke drible under Pellegrini
Foto: Jane Barlow/polfoto
Premier League

Sterling: Jeg kunne ikke drible under Pellegrini

Raheem Sterling er blomstret op siden Guardiola er kommet til Manchester City, og han siger, at friheden til at drible er en af årsagerne.

- Det var rigtig svært, for jeg følte ikke, at jeg kunne spille mit naturlige spil under Pellegrini, siger Raheem Sterling til Daily Mail.

Raheem Sterling er som en ny spiller i denne sæson, og han viser endelig, hvorfor han blev hentet til Manchester City for et enormt beløb for en ung spiller. 

- Alle var "to-berørings-konger". Alt vores træning var baseret på maksimum to berøringer, så jeg kunne ikke drible. Jeg kan godt lide at drible og have det sjovt, og gå direkte på modspilleren. Det kan jeg ikke med to berøringer, og det bliver en vane for en, når det er det eneste, man laver til træning.

Pellegrini er nu fortid i Manchester City, og ind er i stedet kommet Josep Guardiola.

- Jeg havde fem minutter med Guardiola, hvor han viste mig en en tavle, hvordan han ville have, jeg skulle være, og hvad jeg skulle gøre, og derudover var resten op til mig selv. Han sagde, at med mine færdigheder skal jeg gå direkte på forsvarene og forsøge at slå et indlæg eller score, og hvis jeg mister den skal jeg komme tilbage på min position, siger kantspilleren.

- Jeg scorede mod West Ham, men Guardiola var ikke tilfreds, fordi jeg ikke udfordrede nok, selvom jeg havde mulighederne. Det er en fantastisk udfordring, fordi han vil have, jeg skal være meget mere direkte. Det gør, at jeg føler, jeg har mere frihed til at utrykke mig nu.