Sterling: Vil blive i Liverpool så længe som muligt
Illustration
Premier League

Sterling: Vil blive i Liverpool så længe som muligt

Raheem Sterling har ingen intentioner om at forlade Liverpool. Han vil helst blive i klubben langt ud i fremtiden.

Med salget af Luis Suarez er der blevet lagt et stort ansvar over på unge Raheem Sterling som manden, der skal løse de offensive problemer i Liverpool. Der er dog andre klubber, specielt Real Madrid, der har haft snøren ude efter den engelske offensivspiller, 

Men tiden i Liverpool er langt fra slut endnu, hvis det står til Sterling selv. han ser meget gerne, at han i mange år fremover kommer til at spille en vigtig rolle på Anfield Road.

- Jer er glad for at være her så længe som muligt. Forhåbentlig kan jeg nå mine mål her i Liverpool i årene fremover. Klubben har snakket med mine repræsentanter, og forhåbentlig kommer der snart noget på plads, siger Raheem Sterling ifølge Sky Sports.

19-årige Raheem Sterlings nuværende kontrakt udløber i 2017, og offensivspilleren vil være svær at undvære for Liverpool. Han topper således klubbens interne topscorerliste med tre Premier League-scoringer, mens han ligeledes har haft næstsidste fod på bolden tre gange.