Stoke-spiller ekskluderet fra førsteholdet
Foto: Getty Images
Premier League

Stoke-spiller ekskluderet fra førsteholdet

Krisen kradser i Stoke, og nu har klubbens manager Paul Lambert bedt hollandske Ibrahim Afellay om at holde sig væk i resten af sæsonen.

Ibrahim Afellay har dårlig indflydelse på resten af truppen i Stoke, og derfor er han blevet ekskluderet fra førsteholdet.

Paul Lambert er kommet på en svær mission i Stoke, som han skal forsøge at redde fra nedrykning. Der resterer syv kampe af sæsonen, og the Potters har tre point op til den rigtige side af stregen i Premier League.

For at Stoke skal sikre sig en ny sæson i den bedste engelske række, kræver Paul Lambert, at spillerne hos den engelske klub står sammen. Derfor har manageren ifølge the Telegraph og Sky Sports set sig nødsaget til at bede Ibrahim Afellay om at blive væk.

Paul Lambert har været utilfreds med midtbanespillerens indsatser på træningsbanen, hvor hollænderen attitude har været dårlig. Derfor fortalte Stoke-manageren, at den tidligere Barcelona-spiller ikke er velkommen på klubbens træningsanlæg.

Ibrahim Afellays seneste kamp for Stoke var den 30. december, hvor han var med til at tabe 5-0 mod Chelsea. Han har stadig ét år tilbage af sin kontrakt med Premier League-klubben, hvor han ser ud til at have spillet sin sidste kamp, hvis Paul Lambert fortsætter som manager.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.