Premier League

Stoke vil forlænge med Sørensen

Thomas Sørensen kontrakt med Stoke udløber til sommer, men står det til Stoke, så vil de gerne have den kontrakt bliver forlænget.

Landsholdsmålmanden Thomas Sørensen har svært ved at komme på hold i sin engelske klub, Stoke, hvor Amir Begovic i øjeblikket vogter. Derfor har rygterne gået på, om Sørensen burde skifte væk for at få spilletid.

At Sørensens kontrakt desuden udløber til sommer, bør ikke skræmme eventuelle interesserede klubber væk.

Men hvis det står til Stoke og manager Tony Pulis, så bliver Sørensen, hvor han er.

- Jeg forventer han forlænger med os. han har snakket med bestyrelsen om en ny aftale, og vi håber den er på plads de nærmeste dage, siger Tony Pulis ifølge Sky Sports.

Sørensen har kun spillet i FA cuppen de seneste par måneder, men her er der dog udsigt til npget af en kamp, hvis Sørensen og Stoke avancerer i FA Cuppen imod West Ham.

- Thomas har spillet i alle FA Cup-kampe indtil videre, og han står også mod West Ham. Og hvis vi er heldige nok med at sende West Ham ud, så står han også på Wembley, slutter Pulis.