Video : Tipsbladet
Premier League

Stolt Arteta: Man kunne mærke at de troede på det

Det så sort ud for Arsenal mod Chelsea tirsdag aften, men det lykkedes alligevel at hive 2-2 med hjem fra Stamford Brigde til Mikel Artetas store tilfredshed

Efter mindre end en halv times spil sendte Arsenals Shkodran Mustafi en forfærdelig bold tilbage mod egen målmand, hvilket førte til en friløber til Chelsea. Det tvang David Luiz til at begå et straffespark, som Jorginho efterfølgende scorede på - og som samtidig kostede et rødt kort.

Bagud og en mand i undertal med en time tilbage var mildest talt en svær situation for Arsenal-mandskabet, men det lykkedes alligevel at fighte sig til et 2-2-resultat efter en lige så dramatisk anden halvleg. Og det er noget, som Arsenal-manager Mikel Arteta mildt sagt er tilfreds med. Det fortalte han efter kampen til klubbens hjemmeside.

Læs også:Frustreret Lampard: Det var op til os at tage initiativ

- Jeg er stolt. Af den ånd, karakter og fight, og der var også lederevner. Man er nødt til at rejse sig. Når der er en, som laver en fejl, hvilket kan ske i fodbold, og en var nødt til at tage et rødt kort for ham. Det kan ske. Hvad der ikke må ske er, at vi ikke rejser os på hans vegne. Det gjorde hver enkelt spiller, og de troede på det. Jeg kunne mærke i halvlegen, at de troede på, de kunne komme tilbage i kampen.

Arteta var især imponeret af nogle af de unge spillere, som fik chancen i den svære kamp. Han vil ikke forholde sig til, om det røde kort til David Luiz var hårdt dømt eller ej. Han vil hellere fokusere på, at spillerne ikke bruger tirsdagens gode præstation som en hvilepude til de kommende kampe.

Læs også:Eriksen-skifte er et spørgsmål om tid: Har accepteret fire-årig kontrakt

- Jeg håber, de ser det som noget godt og siger 'OK, nu går vi et niveau op i stedet for at sige, at fordi vi har gjort det godt mod Chelsea, vil det blive nemt i næste kamp'. Sådan vi jeg ikke lade dem tænke, afslutter den spanske Arsenal-manager. 

Du kan se mål og highlights fra det dramatiske opgør i afspilleren øverst i artiklen.

Læs også:Guardiola må igen forsvare udskældt forsvarsspiller: Vi er her for ham

Læs også:Arteta jagter top fire: Det er en kamp, vi skal vinde

Læs også:Solskjær bekræfter: Rashford alvorligt skadet