Video : Tipsbladet
Premier League

Stor interesse for ung Manchester United-målmand med kontraktudløb

Efter denne sæson har Dean Henderson kontraktudløb i Manchester United, men den engelske målmand har mange kort på hånden.

Klubber fra Premier League, Championship og andre europæiske ligaer er interesserede i Dean Henderson, som Manchester United er nødt til at tilbyde en god kontrakt, hvis han skal fortsætte i klubben.

I denne sæson har 21-årige Dean Henderson været udlejet til Shrewsbury, og her har han gjort en rigtig god figur, hvilket også har resulteret i en landsholdsudtagelse til det engelske U21-landshold, hvor han fik debut i sidste måned.

Det er dog ikke sikkert, at han vender tilbage til Manchester United i næste sæson.

Med kontraktudløb til sommer kræver det, at den engelske storklub ser en fremtid for målmanden i klubben, hvor der er lange udsigter til en plads på førsteholdet.

Dean Henderson behøver dog ikke bekymre sig, for ifølge ESPN er der masser af bejlere til den unge målmand, som er har fået en plads på årets hold i League One – kåret af spillerne.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.