Video : Tipsbladet
Premier League

Storm udsatte Premier League-kamp: Ny spilledato er fundet

Premier League-opgør blev i weekenden udsat - nu har man fundet en ny dato til kampen.

Det hører til sjældenhederne, at der er Premier League-fodbold på Champions League-aftener, men det er, hvad der kommer til at ske i næste uge.

Premier League-opgøret mellem Manchester City og West Ham blev udsat på grund af det dårlige vejr, der søndag var over det engelske og til dels også Danmark.

Kampen skal nu spilles onsdag den 19. februar klokken 20.30.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Som nævnt sker det meget sjældent, at der er ligakampe i Europa samtidig med europæiske kampe, fordi man fra UEFAs side gerne vil beskytte de europæiske turneringer.

Problemet for Manchester City er, at der er meget få dato, der reelt er i spil, fordi klubben også har spillet sig videre til EFL Cup-finalen og formentlig står foran at gå videre i FA Cuppen. De turneringer tager de dato, der reelt var mulige.

Altså har man valgt at placere kampen onsdag i næste uge.

Læs også:Kort vinterpause: Aflyst City-kamp vil blive spillet i næste uge

For City handler det om at holde fast i andenpladsen i Premier League, mens West Ham omvendt kæmper en hård kamp i bunden i den bedste engelske række. London-klubben ligger aktuelt under stregen og er altså i nedrykningsfare.

Begge klubber mangler at spille 13 kampe i Premier League.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Alle engelske storklubber jagter Barca-mand

Læs også:Tidligere Barcelona-boss: Messi og Ronaldo kan komme til at spille sammen

Læs også:Mandagens rygtebørs: United vil have PSG-boss som sportsdirektør