Sturridge med til Madrid
Illustration
Premier League

Sturridge med til Madrid

Daniel Sturridge rejser mandag med Liverpool-truppen til Madrid, hvor man tirsdag møder Real Madrid i Champions League.

Daniel Sturridge har været en yderst savnet mean i front for et Liverpool-mandskab, der er i målmæssig krise. Derfor glæder det nok de fleste Liverpool-fans, at Daniel Sturridge efter at have været skadet siden august, er rejst med resten af truppen til Madrid, hvor holdet tirsdag møder Real Madrid i Champions League.

Sturridge var tæt på comeback, men blev ramt af en ny skade for to uger siden. Først frygtede man, at den nye skade ville holde den engelske angriber på sidelinjen i yderligere fire til seks uger, men nu skulle han altså være klar til fodbold.

Der var store forventninger til Sturridge op til denne sæson, hvor han for alvor skulle tage ansvar efter salget af Luis Suarez. Desværre har han været skadet det meste af sæsonen, og man har derfor været nødsaget til at sætte sin lid til Rickie Lambert og Mario Balotelli, der slet ikke har kunnet udfylde de store sko, specielt Suarez har efterladt.