• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Kenneth Jensen

Sur Premier League-klub vil have dommer undersøgt for respektløs kommentar

Foto: Getty Images

Bournemouth er utilfreds med dommer Jonathan Moss, der angiveligt har joket lidt med klubbens placering i Premier League.

Af Kenneth Jensen

Det er hårdt at ligge i bunden af en række og kæmpe om overvelse og ikke mindst arbejdspladser, og følelserne sidder måske lidt ekstra uden for på tøjet, når det ikke lige kører på banen.

Engelske Bournemouth har problemer i Premier League, og søndag gik det igen galt for den nedrykningstruede klub, der tabte til Sheffield United.

Efterfølgende kunne midtbanespiller Dan Gosling fortælle, at dommer Jonathan Moss gned salt i såret på holdet.

Moss kom ifølge Dan Gosling med respektløse kommentarer om Bournemouths placering i tabellen, og det er ikke kun midtbanespilleren, der er utilfreds - det er hele klubben nu.

Ifølge BBC har klubben ganske enkelt bedt Premier League om at undersøge sagen nærmere, da man er så utilfreds med kommentarerne fra dommeren.

- Dommeren hjalp ikke. Han gav små frispark væk, og så kom han med en kommentar eller to eller tre til drengene, der virkelig ikke hjalp.

- Det var respektløst at gå ud og sige sådan noget.

- Jeg mener, at han burde gå ud og undskylde, for han var en skandale, sagde Dan Gosling efter kampen til Daily Echo.

Bournemouth ligger nummer 16 i Premier League - to point ned til West Ham, der er under nedrykningsstregen.

Klubben tabte opgøret mod Sheffield United med 1-2 - sejrsmålet blev sat ind med seks minutter igen af kampen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus