Video : Tipsbladet
Premier League

Swansea fyrer Bob Bradley

Premier League klubben har valgt at stoppe samarbejdet med manageren efter bare tre måneder.

Swansea City har fyret manager Bob Bradley efter bare tre måneder ved roret. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Fyringen kommer efter det hårde 4-1 nederlag til West Ham på Boxing Day. 

- Klubben går igennem en hård tid, så vi er nødt til at finde en måde at komme ud af problemerne. Personligt har jeg ikke andet en ros til Bob. Han er en god mand - en god person, der gav sig fuldt ud i jobbet. Hans arbejdsmoral er fænomenal, og vi ønsker ham held og lykke fremover, skriver klubbens direktør, Huw Jenkins. 

Bradley blev ansat den 3. oktober og fik derved kun 11 kampe som manager i klubben.