Tevez overvejer Madrid eller Milano
Carlos Tevez har længe været rygtet på vej væk fra Manchester City på trods af sin status som topscorer. Den lille argentiner har af flere gange selv ytret ønske om at forlade den engelske storklub - enten for at prøve noget andet eller for helt at stoppe karrieren.
I vinter udviklede der sig nærmest en saga omkring Tevez fremtid eller mangel på samme i Manchester-klubben, men til sidst blev det meddelt, at luften var renset og at Tevez alligevel ikke ville væk.
Som sommeren har nærmet sig, har Carlos Tevez igen ytret ønske om at forlade Manchester, hvilket har fået flere andre storklubber til at melde sig på banen - blandt andre Real Madrid og Inter.
Tipsbladet har sat Carlos Tevez stævne og blandt andet talt fremtid med den målfarlige angriber.
Kender du din fremtid? Bliver du, eller tager du til Inter eller Real Madrid?- Det er stadigvæk uklart. På den ene side, hvem ville ikke føle sig fristet af at blive i City, når nu de største øjeblikke er på vej, med deltagelse i Champions League og en trup, der uden tvivl bliver forstærket af flere verdensstjerner, siger Carlos Tevez til Tipsbladet.
- Men samtidig savner jeg mine døtre meget, og jeg har allerede tilbragt mange år i Manchester. Således har jeg mange personlige overvejelser den kommende sommer. Eftersom Inter og Real Madrid er to fantastiske hold, og de to byer, både Milano og Madrid, er meget smukke, men først er jeg nødt til at drøfte det hele med min familie.
Læs hele interviewet med Carlos Tevez i Tipsbladet.