Video : Tipsbladet
Premier League

Tidligere og nuværende Rooney-holdkammerat: Han genfinder glæden

Skiftet fra Manchester United til Everton har hjulpet en del på, hvordan Rooney har det med at spille fodbold, lyder det fra Morgan Schneiderlin, der skiftede til Everon i januar.

Efter 13 år hos Manchester United er Wayne Rooney nu tilbage i Everton igen, og hvis man spørger Morgan Schneiderlin, der skiftede fra netop United til Everton tilbage i januar er var det glæden ved spillet, der manglede hos Rooney før skiftet.

Det siger han i et interview med Evertons officielle hjemmeside.

- Rooney er en spiller, som bare har brug for at finde glæden ved at spille fodbold igen uge efter uge. Det var det samme for mig. Forhåbentlig vil han gøre det og finde rytmen igen. Man kunne se det på hans ansigt, når han kommer til træning. Han er glad igen og vil nyde at spille fodbold nu, siger Schneiderlin.

Den franske midtbanespiller fortæller desuden, at han godt kan se, at det er et specielt sted for Rooney.

- Det er hans hjerteklub, og han vil gerne bevise, at han stadig er den samme spiller som før, og jeg håber på, at vi kommer til at se det, siger Schneiderlin, der tilføjer, at Rooney også betyder meget i omklædningsrummet.

Rooneys første tid tilbage i Everton har allerede kastet et mål af sig i træningskampen mod Gor Mahia fra Kenya.