Video : Tipsbladet
Premier League

Tottenham bekræfter: Keeper forventes færdig for i år

Tottenham forventer ikke, at Hugo Lloris vender tilbage til træning i 2019, efter at keeperen i weekenden blev skadet.

En ulykke kommer sjældent alene. Det har Tottenham kunnet mærke i denne uge.

I sidste uge blev de ydmyget på hjemmebane af Bayern München i Champions League, før de i weekenden tabte til Brighton & Hove Albion i Premier League. Men som om at det ikke skulle være nok, måtte klubbens anfører, målmand Hugo Lloris, udgå af weekendens opgør.

Læs også:Eriksen om Tottenham-nedtur: Rygter om spillerafgange har ikke haft betydning

Han pådrog sig en albueskade, og efter yderligere undersøgelser mandag kan Tottenham meddele, at den franske målmand ser ud til at være færdig for i år.

- Hugo Lloris er blevet undersøgt yderligere i morges, efter at have revet sin en albue af led i vores kamp mod Brighton lørdag. Resultaterne har vist, at selv om operation ikke er påkrævet, har vores kaptajnen lidt ledbåndskader og forventes ikke at vende tilbage til træning før udgangen af 2019, skriver Tottenham på sin hjemmeside og tilføjer:

Læs også:Tottenham-spiller erkender: Vi er i en krise

- Hugo har armen i en slynge og vil nu gennemgå en periode med hvile og genoptræning under opsyn af vores medicinske personale.

Hugo Lloris blev erstattet af Paulo Gazzaniga imod Brighton & Hove Albion, og den 27-årige argentiner ser nu ud til at skulle vogte buret for Tottenham resten af efteråret.

Tottenham er nummer ni i Premier League med 11 point efter otte kampe.

Læs også:Mandagens rygtebørs: Real Madrid og Juventus i kamp om Chelsea-profil

Læs også:Manchester United lider smertefuldt nederlag til Newcastle

Læs også:Tottenham bekræfter: Lloris' albue er gået af led